Susanne Munkholm
Sekretær med særlig interesse for administration og for virksomhedens velbefindende.
Hos Susanne Munkholm er der ikke noget, der falder ned mellem to stole. Hun har blik for både helheden og detaljerne, og det nyder både Go’ Proces og vores kunder godt af.
Uddannelse
Susanne er uddannet engelsk/tysk korrespondent og har en bred vifte af erfaringer. Hun har arbejdet som Karolinepige i Tyskland, har videreuddannet sig til advokatsekretær og har været ansat på et advokatkontor i 10 år. Derudover har hun arbejdet i en regnskabsafdeling i næsten 10 år med administration af anlægsaktiver og kreditorbogholderi. I bagagen har Susanne også et ungarsk eventyr som udstationeret med familien 1 1/2 år i Budapest.
Susanne har været ansat i Go’Proces siden 2004. Hun varetager administration og praktisk og holder styr på tropperne i dagligdagen. Hun har let til smil og grin og er den imødekommende og hjælpsomme stemme, du møder, når du ringer til Go’ Proces.
Opgaver
Susanne har i høj grad fokus på virksomhedens velbefindende, både det økonomiske og menneskelige. Det er vigtigt for hende at være ajour med alt fra økonomi og bilag til kalendere og kursusplanlægning. Hun vil vide med sig selv, at hun har svar på rede hånd – til kunder og kollegaer – og også bare for sin egen skyld.

