Thor Munch Jensen
Systemisk proceskonsulent med særlig interesse for organisatorisk forandring og videndelingsprocesser
Som proceskonsulent arbejdet Thor Jensen praksisnært og kontekst-orienteret. Trods en dyb og oprigtig interesse for teorierne bag, så er der ingen teori for teoriens skyld. Det er altid kundernes praktiske hverdag og udfordringer der står i centrum.
Uddannelse
Thor er to-fagskandidat fra Roskilde Universitet, hvor han har læst administration og kulturgeografi. Thor er oprindeligt uddannet tømrer.
Erfaring og opgaver
Thor har især arbejdet i spændingsfeltet mellem produktions-, projekt- og procesledelse og har høstet praksisnære erfaringer fra en bred vifte af virksomheder, f. eks: Københavns Kommunes Kursuscenter, UNDP (New York), Jobcenter Århus, Kulturhavn, BDO ScanRevision.
Hans arbejde som proceskonsulent tager afsæt i netop kombinationen af konkret erhvervserfaring, fra mange organisationer og sammenhænge, kombineret med stor teoretisk tyngde. Thor forstår at gøre det komplekse simpelt og handlingsorienteret til stor gavn for kunderne.
Rent metodisk arbejder Thor pragmatisk og praksisrettet – Et redskab eller teori giver kun mening, hvis den gør en forskel for dem, der skal bruge den. Han er især optaget af læring, videndeling, styrker og udfordringer i forskellighed, samt samspillet mellem sprog, virksomhedskultur og rumlig indretning.
Thor løser bl.a. opgaver som underviser, projektudvikler, tekstforfatter og proceskonsulent.
Seneste opgaver:
- Været medunderviser på “Proces i praksis” for Københavns kommune
- Undervisning og udviklingssamtaler på fritidshjem
- Brugerdrevet projektudvikling rettet mod folkeskoler
- Undervisning og procesfacilitering af og for ledere
- Sparring og undervisning i kommunikation på ledelsesniveau.
