Samarbejdspartnere
MacMann Berg
Vores samarbejde med MacMann Berg har udgangspunkt i vores fælles interesse for den systemiske tilgang. Det giver blandt andet deltagere fra vores uddannelser en fordel, hvis de ønsker at uddanne sig yderligere hos MacMann Berg. Samarbejdet omfatter også større systemiske udviklingsprocesser i organisationer.
Emmedsbo Skov A/S
Vi samarbejder med Emmedsbo Skov, fordi det er det fineste sted at være, hvis man gerne vil have et lille intimt sted uden termokander. Og hvis man kan se fordelen i ro, smuk skov, kronvildt, fantastisk forplejning og i at være udenfor mobildækning. Vi besøger ofte stedet sammen med vores kunder – og kører mange af vores internater på stedet.
Albatros
Vi samarbejder med Albatros, fordi de er landets førende inden for faglig supervision og tætte samtaler i faglige teams og grupper. Vi anbefaler meget gerne Albatros videre – og vi samarbejder gerne om opgaver.
Professionshøjsholen UCC i København
Professionshøjskolen UCC i København er vores partner, når det kommer til diplomuddannelser. Diplomuddannelse i ledelse varetages af Professionsinstitut for Ledelse og Organisationsudvikling, KLEO. De garanterer, at vores niveau er det rigtige, eksaminerer vores deltagere og sparrer med os omkring udvkling af indholdet på vores diplomvalgfag.
Kea, Københavns Erhvervsakademi
Københavns Erhvervsakademi er en samarbejdspartner, som vi har kendt i mange år. I tidens løb har vi sammen udviklet og gennemført en lang række fondsstøttede projekter og har bidraget til udviklingen af uddannelser på detailområdet, innovative processer i plejesektoren og uddannelse af læringskonsulenter blandt undervisere i uddannelsessektoren.
Warminghus
Warminghus er vores foretrukne partner, når vi skal arbejde med konflikthåndtering eller hvis vores kunder gerne vil arbejde med type-indikatorer. Vi har gennem årene løst en lang række opgaver sammen og og samarbejdet udvikler vores kvalifikationer gensidigt og øger den kvalitet vores kunder får.
ACT!
ACT! er en god og interessant samarbejdspartner, som vi har arbejdet sammen med med stor fornøjelse i længere organisationsudviklingsforløb.
ACT! arbejder med organisationsudvikling fra en teatervinkel, som kan skabe helt nye perspektiver med interaktive metoder og fiktion som omdrejningspunkt. Det er sjovt, udfordrende og lærerigt!
Deutero Konsulenterne
Go’Proces er partner i Deutero konsulenterne Aps, hvor vi sammen med syv andre konsulentvirksomheder udbyder kompetencegivende uddannelser på diplomniveau. Vi samarbejder også om løsning af større konsulentopgaver og udviklingsprocesser.







