Bog: Procesfacilitering i praksis

Bog: Procesfacilitering i praksis

Denne bog giver dig et godt indblik i procesfacilitering i praksis. Efter en gennemgang af det teoretiske afsæt præsenterer forfatterne således fire praksisberetninger om udviklingsprocesser i fire forskellige kontekster, hvor procesfacilitering bruges som et aktivt, stimulerende, dynamisk og centralt værktøj.

I beretningerne møder du fire hovedpersoner, som står med hver deres udfordring i forhold til det at fungere som procesfacilitator, fx som leder eller i en ny position i organisationen. Med udgangspunkt i konkrete praksisfortællinger får du således indblik i – og mulighed for at reflektere over – den kompleksitet, der er forbundet med at facilitere processer, samt de valg, fravalg og overvejelser, der er nødvendige i arbejdet som procesfacilitator.

I bogen kan du bl.a. få:

  • Indblik i metodevalg
  • Ideer til, hvordan du tilrettelægger og afvikler sammenhængende udviklingsprocesser
  • Eksempler på, hvordan en opfattelse af verden som social konstruktion kan skabe nye muligheder
  • Overblik over de mest centrale spørgsmål, der rejser sig ved ledelse af processer
  • Lejlighed til at reflektere over din egen praksis

Procesfacilitering i praksis er dermed tænkt som en lærebog i procesfacilitering og henvender sig til nuværende såvel som kommende procesfacilitatorer. Bogens forfattere er selv undervisere på proceskonsulentuddannelsen (PKU) og beskæftiger sig til daglig med procesfacilitering i praksis.

Samfundslitteratur ISBN 9788759315187 kr. 225

Læs et uddrag af Procesfacilitering i Praksis

Køb Procesfacilitering i Praksis

Udtalelser

“Har netop slugt ‘Procesfacilitering i praksis’ og jeg er vildt begejstret. Bogen er rigtigt fint og overskueligt bygget op, og jeg er vild med den korte og letforståelige sammenfatning af de vigtigste teoretiske begreber i starten. Det gør det nemt for mig at vende tilbage til, når jeg, efter at have bevæget mig nysgerrigt ind i de forskellige cases, har brug for at opfriske teorien. De 4 cases er relevante, inspirerende og inddragende og min nysgerrighed og refleksion på egen praksis vækkes i den grad. Et absolut must-read for proceskonsulenter og facilitatorer!”
– Thomas F. Carlsen Projektchef & Medejer/CPO & Co-Owner HÖJSKOLENDK I/S

“Bogen Procesfacilitering i praksis er rigtig god, fordi jeg kan huske personerne og deres udfordringer, så når jeg selv står i lignende situationer kan jeg hurtig finde deres refleksioner og metoder frem. Det, at procesværkstøjerne er lagt ind i virkelighedsnære cases og forløber kronologisk som en praksisfortælling, gør, at jeg husker dem. Det giver billeder og nuancer på fortællingerne.

Jeg vil særligt fremhæve, at denne bog også indeholder beskrivelser af forløb, hvor tingene kører af sporet. Det kan give lidt mere mod til at forsøge sig, når man læser om, at det sker og det kan der arbejdes med.

Andre bøger om facilitering og processer giver ofte en kort og klar beskrivelse af en proces. Hvor denne bog har hjulpet mig til at se mulighederne for, hvad en metode kan i forskellige sammenhænge. F.eks. har jeg læst et sted i en anden bog at Open Space metoden kan rumme mange mennesker og varer 3 timer. I Procesfacilitering i praksis har jeg fået indblik i, hvordan jeg kan tilpasse Open Space metoden og bruge den i mindre møder i hverdagen med stor effekt. Denne bog giver gode anvisninger og udvider min forståelse af, hvordan jeg kan bruge de forskellige metoder.”
– Susanne M. Rolighed, daglig leder Vuggestuen Majtræet